Halbyggeri ved Greve Idrætscenter og på Hundige Boldfælled

Maj 2008 / Kai Nielsen (www.kainielsen.dk)
Det kan ikke vare længe inden der skal være 1. spadestik til den nye multihal ved Greve Idrætscenter. Desværre vil flertallet ikke være med til at bevilge til manglende penge – omkring 10 millioner – til at få bl.a. bade- og omklædningsforhold, sammenbygning med de 2 andre haller samt mange andre ting.
I forbindelse med beslutningen om at sætte penge af til halbyggeri ved GIC blev samtidig vedtaget at hallerne ved Hundigeskolen skulle reserveres til klubber i Hundigeområdet. Efter udsagn fra idrætten vil Hundigeskolens haller kunne frigives når den nye GIC hal var på plads.
Men flertallet har netop givet startskud til at projektere en lethal på Hundige boldfælled til min. 12 millioner. Venstre har naturligvis stemt imod, idet vi ønsker at bruge pengene på den nye hal ved GIC i stedet.
Kultur og Fritidsudvalget har set på lethaller bl.a. i Nykøbing Sj. Det gav ikke mig anledning til at ønske noget tilsvarende i Greve. Ideen med billig byggeri er god nok, men det kan blive for billigt og dermed efterfølgende for vedligeholdelseskrævende.