Mod til udvikling

29. oktober 2009 / Kai Nielsen (www.kainielsen.dk)
Regionens primære opgave er sundhedsvæsenet, og derfor vil jeg fremhæve nedenstående punkter som vigtige i det kommende regionsråd.

Specielt her i Greve har lægevagten været i fokus, og vil naturligvi være højt på listen over arbejdsopgaverne.

Region Sjælland skal også have moderne sygehuse:
- de sjællandske patienter har ret til behandling af høj kvalitet
- der bør bygges et nyt hovedsygehus i 2020
- øvrige sygehuse skal moderniseres løbende
- medarbejderne fortjener attraktive arbejdspladser

Vigtige patienterettigheder for Venstre er:
- behandling fra en ambulance, akutbil, lægebil eller lægehelikopter inden for 15 min
- ret til behandling indenfor 30 dage
- sammenhæng i behandling fra første symptom til endt genoptræning
- uvildig patientvejledning
- overbelægningsproblemer for medicinske patienter skal løses nu
- psykiatrisk behandling på et højt faglig niveau

Nære sundhedstilbud med praktiserende læger til alle:
- adgang til en praktiserende læge uanset hvor du bor
- nære sundhedstilbud samlet i store lokale sundhedscentre med flere læger
- i sundhedscentrene er også specialister, sygeplejersker,, laboranter, diætister m.fl.

Et andet område, som jeg mener er vigtigt i de kommende år, er den regionale udvikling, og specielt i lyset af der kommer en Fehmern-bro inden så længe. Greve har jo - på godt og ondt - en central placering i Køge Bugt området med direkte motorvejsforbindelse til alle 3 broer - Storebæltsbroen, Øresundsbroen og den kommende Fehmernbro.