Behandlingsgaranti - det er ikke så ringe endda

30. oktober 2009 / Kai Nielsen (www.kainielsen.dk)
Danmark lander på en flot 2. plads i en europæisk undersøgelse af 33 nationers Sundhedsvæsen. Det er rigtig flot og en påskønnelse til medarbejdere i sundhedsvæsenet, der dagligt yder en stor indsats i behandling og pleje af patienterne.

Men undersøgelsen viser også at der stadig er udfordringer. Patienter har stadig for lange ventetider sammenlignet med andre lande. Kun seks lande klarer sig dårligere i kategorien, der bygger på en måling af adgang til praktiserende læge, specialister, ventetider på store ikke-akutte operationer, kræftbehandling og CT-scanninger.

I Venstres valgprogram har vi valgt at sætte fokus på patienten og patientens rettigheder, herunder behandlingsgaranti inden for 30 dage.Behandlingsgarantier kan virke firkantet, men det kan dokumenteres at det virker og flere patienter blive behandlet hurtigere.

Først var det garantier omkring de livstruende sygdomme, og senest indenfor børne- og ungepsykiatrien, som indtil for et år siden var præget af, at urimeligt mange psykisk syge børn og unge må vente urimeligt længe.

I Venstre har vi den grundholdning, at der ikke skal gøres forskel på syge, så behandlingsgarantien skal udbredes til alle uanset hvad man fejler.

I Venstre har vi et mål om max. ventetid i skadestue/modtagelse på 2 timer ved små skader og 4 timer ved større.

Det er bl.a. det jeg vil arbejde for bliver realiseret i Region Sjælland.