Nørlund Slot
www.kainielsen.dk

Nørlund slot (Ravnkilde Sogn, Års Herred) var i 1300-tallet blot et tårn, der blev kaldt "en røverhule", og som Valdemar Atterdag lod nedrive i 1355.
Borgen blev genopbygget og dannede fortsat udgangspunkt for udplyndring af rejsende mellem Randers og Aalborg. I slutningen af 1300-tallet gav dronning Margrete 1. ordre til at nedrive borgen.
Ludvig Munk arvede Nørlund i 1570, og han begyndte i 1581 at opføre Nørlund slot.
Slottet stod færdigbygget i 1597, og året efter fødte Ludvig Munks unge kone, Ellen Marsvin, datteren (Kirsten Munk), som senere blev kong Christian den 4.`s hustru.
Nørlund / Torstedlund Godser er på 2281,1 hektar.
Nørlund slot er i dag ejet af Nørlund Fonden